Roskilde Jurist, et rethjælpskontor


Foreningens formål er at yde juridisk bistand til alle borgere - dog med særligt henblik på borgere i områder med sociale og integrationsmæssige udfordringer.


Foreningen ”Roskilde Jurist” blev stiftet i februar 2012, og er blevet godkendt af Civilstyrelsen som tilskudsberettiget retshjælpskontor.

Foreningens formål er at yde juridisk bistand til alle borgere - dog med særligt henblik på borgere i områder med sociale og integrationsmæssige udfordringer.

Opsøgende retshjælp  

Inden foreningen blev stiftet havde juristerne siden 2007 arbejdet i satspuljeprojektet "Roskilde Jurist".

Formålet med projektet var at tilvejebringe et relevant tilbud om opsøgende retshjælp til særligt udsatte grupper som alkohol - eller stofmisbrugere, gadeprostituerede, sindslidende, hjemløse og andre, hvis almene personlige og sociale situation er så vanskelig, at de er ude af stand til selv at håndtere – og i nogle tilfælde end ikke har mulighed for at erkende – egne helt grundlæggende juridiske problemer, og således ikke - trods klare behov - er i stand til at opsøge og drage nytte af det generelle tilbud om retshjælp. 

Projektet stoppede desværre med udgangen af 2011. Der er nu kun opsøgende retshjælp i København.

Samarbejdspartnere 

Foreningen deltager i "Samarbejdsforum om Socialt Udsatte" i Roskilde. Via dette samarbejde har vi mulighed for at henvise til andre foreninger og institutioner, som den enkelte borger kan have gavn af.

Desuden kan vi formidle kontakte til erfarne frivillige besiddere, der kan bistå ved møder fx hos kommunen.   

Endeligt har vi tæt samarbejde med Boligselskabet Sjællands boligsociale medarbejder, der rådgiver om gæld, restancer, skat, bolig, digital post, borger.dk og meget andet.

 

Hvad kan jeg få hjælp til ? 


Vi hjælper dig gerne med ethvert juridisk problem - men noget er vi bedre til end andet. 


Vi er specialiseret inden for socialret, ansættelsesret, køberet, lejeret, familieret og offentlig ret, men hjælper dig gerne med ethvert juridisk problem.

Du kan altid kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer videre med din sag uanset hvad den handler om.

Medbring venligst alle papirer - breve, mails, regninger o.s.v. , når du besøger os.

LÆSE BREVE OG SKRIVE KLAGER 



Udover at give dig mundtlig rådgivning, kan vi hjælpe med at læse breve, som du har fået fra kommunen, andre offentlige myndigheder eller fra en privat virksomhed. Medbring gerne dit NEMID kort - så kan vi sammen logge ind i din e-boks, og finde brevene frem.  Når rådgiveren har dannet sig et overblik over sagen, finder vi sammen med dig ud af hvordan sagen eventuelt kan løses.

Hvis din indtægt er lav ( indtægtsgrænse bestemmes af det offentlige og reguleres hvert år ) kan vi i visse tilfælde hjælpe med at skrive en klage eller lignede.Hvis der foreligger en "tvist" kan vi stå for korrespondancen og eventuelt afholdelse af møde med modparten i forbindelse med forligsbestræbelser.

Vi har god tid



We speak English


Tavshedspligt

Foreningen" Roskilde Jurist "

RETSHJÆLPSKONTOR


Foreningen blev stiftet i februar 2012, og er godkendt af Civilstyrelsen som tilskudsberettiget retshjælpsinstitution. Foreningens formål er at yde juridisk bistand til alle borgere dog med særligt henblik på borgere i områder med sociale og integrationsmæssige udfordringer.

+45 27 54 84 09


Fælledvej 63, st

4000 Roskilde 

Danmark 


info@roskildejurist.dk


CVR: 34389020

© Copyright. All Rights Reserved.

Denne hjemmeside bruger cookies til at måle trafik- Google adwords. Det vil sige der bliver sat en sporingskode på hjemmesiden lavet med Hjemmesideprogrammet. Vi sætter ikke cookies på dine øvrige oplysninger eller sælger dem til 3. parter - annoncøre o.lign.

Godkend